Bestyrelsesmøde referat 16/1-2024

Bestyrelsesmøde i A/B Højvangsbebyggelsen

Dato: tirsdag den 16. januar 2024
Sted: Lone
Deltog: Lars, Mark, Lone, Kell og Palle
Afbud:
Referent: Palle og Kell 

Dagsorden

  1. Godkendelse af dagsorden: Ja
  2. Godkendelse af referat: Ja
  3. Lån/opsparing yderdøre?
    Afklaring af omfang, udgift og bogføring. 
Hvor mange døre trænger til udskiftning, Hvor stor en udgift er det og Hvordan sikre vi at en evt. værdiforøgelse holdes i foreningen.
Lone vil tage kontakt til Søren Lange (tømmer) for vurdering og tilbud, samt Ole Lauridsen (reviser) mht. bogføring.
  4. Generalforsamling, dato.
    Lone vil gerne fremrykke til marts. Det menes at der sidste år blev aftalt at holde dette års generalforsamling i ejerforeningen d. 11. marts. Denne generalforsamling skal afvikles før vi afholder generalforsamling i andelsboligforeningen. Lone afventer svar fra Ole Lauridsen, om hvordan han kan få det til at passe ind i hans kalender. Indkaldelse skal ske senest 4 uger før ifølge vedtægterne.
  5. Punkter til generalforsamling.

    • Tilbagemelding på arbejdsdag.
  6. Ny formand, hvem?
    
Lone stiller ikke op til genvalg i år, hun vil dog hjælpe en kommende formand med at komme op i fart.
    Der blev spurgt lidt ind til arbejdsopgaver som primært er kontakten til omverdenen og sende bolden videre i den rigtige retning. 

    Formanden har også nøgle til bommen og bestyrelsen overvejede om ikke den kunne erstattes af en hængelås med systemnøgle som vi har på cykelskurene. Så beboere ikke er afhængig af at formanden skal låse op. Det er dog usikkert om der er andre end foreningen, som også har en nøgle og ikke vil kunne benytte bommen, hvis låsen skiftes.

    Angående hvem der skal være den næste formand er dog en beslutning for den kommende bestyrelse.
  7. Formandens beretning.

    Lone efterlyste ting hun skulle medtage i formandsberetningen.
    • Lars oplyste 6 Lejligheder blev solgt i 2023
    • Arbejdsdag var en succes
  8. Julebelysning, flagstangen.
    Inspireret af julebelysningen ved pladsen op mod Spangsbjerg Kirkevej foreslår Lone at vi anskaffer en tilsvarende julebelysning til flagstangen, som erstatning for julekæden på træet. Træet er for svær/farlig at pynte i toppen. Der var enighed i bestyrelse og Lone ville gå videre ønsket til vores havemand Jens Lund.
  9. Eventuelt.
    • Solgte lejligheder på hjemmesiden.
      Forvirring omkring, at lejligheder der var solgt stadig, fremgik på nyhedsloggen.
      
Palle viste at deres Til salg kategori ændres til Solgt og de derfor ikke længere er at finde på siden for ledige lejligheder. Palle mente ikke at der var noget galt i at de stadig fremgik af nyhedsloggen, som er en historik, men nu som solgt.
      
Pga. Af forvirringen, vil han overveje om det skal gøres tydeligere og/eller anderledes.

Næste møde: d. 11 marts kl. 19 hos Mark

Illustration Vecteezy